Artboard 1 no disagree x error
Skift site
Menu

Sygemeldt - hvad så ?

Se herunder hvordan du skal forholde dig i tilfælde af sygdom i forhold til:

Arbejdspladsen

Du vil løbende blive indkaldt til samtaler med din leder. Det fremgår af kommunens/arbejdspladsens politik for sygefravær, hvordan og hvornår samtalerne afholdes.

Du har ret til at have bisidder med til samtalen. Kredsen anbefaler, at du benytter din lokale tillidsrepræsentant som bisidder. Det er dog din egen afgørelse, hvor du ønsker som bisidder. Som udgangspunkt deltager kredsen ikke som bisidder ved samtaler på arbejdspladsen Hvad kan du forvente af en bisidder? 

Hvis du selv mener, at dit fravær skyldes arbejdsmiljøet kan det også være en god ide at inddrage din arbejdsmiljørepræsentant.

I pjecen ”Sygemeldt—hvad gør du?” kan du læse mere om formålet og mulighederne med sygesamtaler.

 

Arbejdsbetinget sygdom

Hvis du mener, at dit sygefravær skyldes arbejdsmiljøet på din arbejdsplads kan det være relevant at inddrage din arbejdsmiljørepræsentant.

Det kan også være en god ide at drøfte med din læge, om du skal henvises til Arbejdsmedicinsk Afdeling. Her kan de bl.a.

  • Finde ud af, hvad du fejler
  • Finde ud af, om din sygdom skyldes dit arbejde
  • Rådgive om dit arbejde i fremtiden.
  • Forbedre dit arbejdsmiljø i samarbejde med arbejdspladsens sikkerhedsorganisation, en autoriseret arbejdsmiljørådgiver eller Arbejdstilsynet.
  • Bistå dig med kontakt til kommunens socialforvaltning eller revalideringsinstitution.
  • Anmelde din sygdom til Arbejdsskadestyrelsen og Arbejdstilsynet, hvis sygdommen kan skyldes dit arbejde.

Du kan læse mere om Arbejdsmedicinsk Afdeling her

 

Jobcentret

Jobcentret i den kommune, hvor du bor, er også medspiller, når der er tale om længerevarende sygefravær.

Jobcentret vil automatisk kontakte dig. Det sker via e-boks og derfor er det vigtigt at holde øje med din e-boks dagligt.

Første gang du bliver kontaktet af Jobcentret skal du udfylde et oplysningsskema.

Hvis du bliver indkaldt til samtale på jobcenteret har du ret til at have bisidder med til samtalen.. Det er din egen afgørelse, hvem du ønsker som bisidder. Som udgangspunkt deltager kredsen ikke som bisidder ved samtaler på arbejdspladsen Hvad kan du forvente af en bisidder

Du kan altid kontakte kredsen forud for samtalen og få råd og vejledning

Sygedagpengelov

Langt de fleste medlemmer får løn under sygdom. Alligevel er du omfattet af sygedagpengeloven, idet din arbejdsgiver efter 30 dages løn under sygdom kan få refusion svarende til de sygedagpenge, som du ville være berettiget til, hvis ikke du fik løn.

Sygedagpenge er en midlertidig forsørgelse. Du kan læse mere her 

 

Servicedeklaration Sociale sager
Hvis du har brug for yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte kredsen på telefon 72486250 eller Sydjylland@sl.dk.