Artboard 1 no disagree x error
Skift site
Menu

2024 Løntjekkets år

Velkommen til denne side som er oprettet i forbindelse med til TR-træf 2023, hvor vi gav startskuddet til vores særlige fokus i 2024 som vi kalder LØNTJEKKETS ÅR. Her vil der løbende blive lagt hjælperedskaber op der kan støtte dig som TR i at klæde dine kolleger på, så de kan kontrollere deres egen lønseddel, samt redskaber der kan støtte dig i at screene de lønsedler, hvor kollegerne undrer sig.

Kære Tillidsrepræsentant

I løntjekkets år har vi den vision at alle medlemmer får den rette løn til rette tid. For at visionen kan blive til virkelighed skal vi sætte alle sejl til :
Vi skal give medlemmerne viden og redskaberne til at de kan tjekke deres egen lønseddel. I skal som tillidsrepræsentanter være parate til at screene medlemmernes lønseddel, når de undrer sig og kredsen skal tjekke detaljerne på de lønsedler, hvor I har mistanke om at der er noget omfattende galt:

Medlemmerne: Det er medlemmets eget ansvar som den første til at tjekke den månedlige lønseddel. Her er der flere forhold der skal holdes øje med. Er du indplaceret korrekt i henhold til din anciennitet ? Er dit afspadseringsregnskab korrekt ? Får du de tillæg du har krav på i henhold til arbejdstidens placering ? Får du varslingstillæg og mer/overarbejde når dine arbejdstider ændres ?



Dig som tillidsrepræsentant:
Når medlemmerne studser over forhold på lønsedlen som de ikke forstår skal du som tillidsrepræsentant kunne tjekke deres lønseddel og forklare hvordan lønsammensætningen skal forstås og læses. Du skal kunne konstatere om lænsedlen er korrekt og du ska kunne hjælpe medlemmet til at kontakte administrationen, hvis der er enkeltstående fejl, så disse kan blive korrigeret. Endelig skal du kunne gennemskue hvis der er tale om en gennemgående fejl ud fra for eksempel en forkert fortolkning af reglerne.

Kredskontoret: Kredskontoret forfølger de sager, hvor tillidsrepræsentanten har konstateret en gennemgående fejl eller hvor administrationen er uenig i tillidsrepræsentantens konstatering af fejl og mangler. Kredskontoret foretager stikprøvekontrol med henblik på at konstatere, hvor omfattende fejlen er og kredskontoret optager kontakt med administrationen for at fejlen kan rettes og eventuelt udbetales med tilbagevirkende kraft.

Arbejdsplanerne er noget vi snakker om

Nedenstående temaer er alle taget fra redskabsmappen Den gode arbejdsplads. 

Temaerne lægger alle op til relevante drøftelser på jeres personalemøder eller i jeres lokale MED-udvalg. Dette ud fra at både KL/RTLN og Socialpædagogerne er enige om at den bedste arbejdstidstilrettelæggelse har fokus på at give den bedste snitflade i mellem arbejdstid og fritid, hvor der bliver taget hensyn til kvalitet i kerneopgaven, - hensyn til medarbejdernes ønsker om samspil i arbejde og fritid og ligeledes hensyn til de arbejdsmiljømæssige perspektiver. Du har som tillidsrepræsentant muligheden for og opgaven med at disse drøftelser bliver taget, når det er relevant.

Temaer